Vores produktion bruger solenergi
Maj 2020
Vores mål er, at i 2030 dækkes 100% af DAFA Groups energiforbrug af vedvarende energi.
Hos DAFA er vi ambitiøse når det kommer til bæredygtige initiativer. Derfor har vi besluttet, at vi i 2030 vil vi dække 100% af vores energiforbrug ved hjælp af vedvarende energi.
Som produktionsvirksomhed er vi bevidste om vores rolle i den grønne omstilling, hvilket betyder, at vi hele tiden stræber efter at implementere grønnere tiltag i vores organisation med henblik på at minimere vores miljøpåvirkning. Disse tiltag spænder fra at optimere vores fremstillingsprocesser til at nytænke vores løsninger og produkter.
At bruge vedvarende energi, er ikke nyt for DAFA. I løbet af de sidste 10 år har vi haft solcellepaneler på taget af vores hovedkvarter i Danmark. I 2020 genererede solcellerne omkring 6% af vores samlede energiforbrug hos vores hovedkvarter, hvilket svarer til en CO2-reduktion på cirka 5,5 tons.
Til sammenligning er denne procentdel relativt høj, da tal offentliggjort af Dansk Industri viser, at Danmarks gennemsnitlige dækning af solenergi var omkring 4% i 2020. Selvom vi er stolte over at have haft eget solcelleanlæg i over et årti, som i årenes løb er blevet udvidet, erkender vi, at dette kun er begyndelsen. Hos DAFA vægter vi bæredygtighed og innovation højt, hvilket kræver, at vi konstant udfordrer os selv til at forbedre os.
Denne tankegang ligger til grund for vores mål om, at DAFA i 2030 skal bruge 100% vedvarende energi, enten udvundet på vores egne anlæg eller købt fra eksterne kilder.
100% vedvarende energi i 2030
Vi har brugt solenergi fra egne solceller i mere end et årti
Vi fremstiller med miljøet i tankerne
Vi stræber efter at dække 100% af vores energiforbrug med vedvarende energi i 2030.
Læs mere