Produktoptimering

Genanvendelig og sikker ankerbolt beskyttelse til vindmøllers tårnfundament

DAFA Bolt Protection On Site

Genanvendelig og sikker ankerbolt beskyttelse til vindmøllers tårnfundament

Ny beskyttelsesløsning til ankerbolte i fundamentet af vindmølletårne bidrager til vores mål om 10% affaldsreduktion årligt, da løsningen genererer mindst muligt affald under fremstillingsprocessen.

Hos DAFA brænder vi for at tilbyde innovative og holdbare løsninger, der tætner, dæmper og beskytter. I vores stræben efter konstant at blive bedre, udvikler vi nye løsninger og forbedrer eksisterende. Da en af vores kunder efterspurgte en ny version af vores ankerbolt beskyttelse, så vi det som en god mulighed for at undersøge forskellige optimeringspotentialer, der kunne sænke miljøbelastningen.

Vi foretog en grundig analyse, som resulterede i en løsning med forbedret produktkvalitet, mindre affald under fremstillingsprocessen, ekstra sikkerhed for arbejdere på sitet og nemmere at genanvende.

Når man støber fundamentet til et vindmølletårn, skal store ankerbolte beskyttes mod beton, så de ikke beskadiges og derved besværliggør installationen af tårnet. DAFAs første løsning til beskyttelse af ankerbolte var lavet af stratocell, som er et fleksibelt, let og omkostningseffektivt materiale. Vores løsning var desuden universel, så den passede til de fleste ankerboltstørrelser.

DAFAs kunde, en anerkendt vindmølleproducent, efterspurgte dog en ny version af vores ankerbolt beskyttelse. Den anden version, et PVC-sleeve med forlænget skaft, var endnu lettere at installere på stedet, og det sikrede mere effektiv beskyttelse af ankerboltene under støbning. Derudover øgede den anden version sikkerheden på sitet, fordi designet gjorde boltene mindre eksponerede og materialet bedre absorberede stød.

Selvom PVC er genanvendeligt, kan det være en udfordrende proces, hvilket gør det til et mindre eftertragtet materiale at bruge. Derfor besluttede DAFA at fortsætte udviklingsprocessen. Endelig kom vores innovationsafdeling med en tredje version lavet af genanvendeligt polyethylen (PE). Vores tredje version beskytter lige så effektivt som den foregående version og den passer til alle størrelser af ankerbolte. Desuden ønskede vi at gøre det endnu nemmere for vores kunde at bortskaffe vores løsning ansvarligt efter brug, så vi valgte at printe en genbrugskode på denne version.

Hvis du vil vide mere om hvordan vi fremadrettet vil have materialedeklarationer og genbrugskoder på alle DAFAs løsninger, kan du læse vores interessante case nedenunder.

Vi er stolte af, at vores nyeste ankerbolt løsning bidrager til vores mål om 10% affaldsreduktion årligt. Ved fremstilling af vores første version lavet af stratocell skulle materialet skæres, hvilket medførte til en vis mængde restaffald. Da vores nuværende ankerbolt beskyttelse støbes i forme, har vi minimeret mængden af affald betydeligt under produktionen.

DAFA ankerbolt beskyttelse

Produktoptimering af vores ankerbolt beskyttelse

Tower foundation

DAFA ankerbolt beskyttelse til vindmøllers tårnfundament

DAFA bolt protection PE-LD material

Materialedeklaration og genbrugskode på vores løsning

Vores mål

Vi stræber efter, at DAFAs produkter og løsninger skal indeholde genanvendt materiale.

Læs mere
Genanvendt materiale

Her kan du læse om alle vores bæredygtighedsmål...